Nizzan uutiset päivää aiemmin olivat vielä aivan liian tuoreina mielessä ja olimme vielä huolissamme ystävistä, jotka olivat juuri siellä päin kesälomaa viettämässä. Päällimmäinen mielessä pyörivä kysymys onkin, mihin tämä maailma oikein on menossa.
Muuten viikko on ollut kuten ennekin, ellei vielä parempi. Meillä on ollut perhettä vierailulla Tanskasta ja parhaaseen tanskalaiseen tapaan on vietetty "hyggeä". Vähän (tosi vähän) nähtävyyksiä, paljon yhdessäoloa - hyvää ruokaa, lekottelua ja sitten tietenkin juhlitty pyöreitä synttäreitä (20v!). Nimittäin kuten erään ystävän syntymäpäiväkutsussa taannoin luki: 60 is the new 20, eli no hätä!
Erään päivän ohjelmassa oli kaupunkikierros. Heinäkuu ei ole parasta sightseeingsesonkia, koska erityisesti kaupungissa on todella kuuma. Kymmenen vuoden aikana emme ole aiemmin ennättäneet tutustua linnoitukseen ja vanhaan kaupunginosaan Tophaneen. Nyt saimme vihdoin aikaiseksi, mutta vaikka retki oli hyvinkin kompakti, onnistuimme jotenkin hajottamaan yhdeksän hengen seurueemme kolmee osaan. Retkioppaamme Herra L sai vähän palautetta - kuinka onnistuu viinimatkojen luotsaus, kun edes omaa pikku perhettä ei saa pysymään koossa parin tunnin retkellä!? Loppu hyvin kaikki hyvin - erinäisten vaiheiden jälkeen pääsimme kaikki Ravza-ravintolaan ja nautimme ihastuttavan ja perinteisen kebap-lounaan.
Syntymäpäivät juhlittiin sankarin merkeissä - hyvää ruokaa, tietysti vielä parempaa viiniä ja yhdessäoloa. Valtavia hummereita, Sauvignon Blancia, sisäfilettä, Cannubia, kakkua, Sauternesia... Sankari sai lahjaksi lapsilta veneretken ja seuraavana päivänä suuntasimme siis merelle.
Oli mainio elämys nähdä vaihteeksi Alanya täysin toisesta suunnasta, mereltä päin. Vene oli hieno ja vain meidän käytössämme, miehistö oli ystävällistä ja ruoka hyvää. Pysähdyimme eri paikoissa uimassa. Tällainen vannoutunut maakrapukin sai idean, että ehkä meilläkin joskus voisi olla (ihan pieni) vene. Mutta sitä odotellessa voisimme kyllä mielellämme lähteä toistekin veneretkelle.
Onneksi levottomuudet Istanbulissa ja Ankarassa eivät ole säikäyttäneet kaikkia pois ja seuraavat vieraat ovat jo saapuneet Goldcityyn. Muutenkin lomakausi on parhaimmillaan ja monet ystävämme ovat juuri nyt täällä Alanyassa. Joten seuraavatkin viikot menevät samoissa merkeissä - yhdessäoloa, hyvää ruokaa ja lämmöstä nauttimista. Joten anteeksi jo etukäteen - päivitykset jatkunevat vähän yksitoikkoisina jatkossakin!
 |
| Happy family |
 |
| Tophane |
 |
| Delicious |
 |
| Happy Birthday! |
 |
| Sailing |
 |
| Shipdogs |
Militærkupforsøg - det var nu ikke lige det vi havde i tankerne da vi besluttede os at flytte til Tyrkiet. Men det var lige det der var i gang da vi vågnede natten mellem fredag og lørdag. Det var ikke fordi at vi kunne mærke noget til det - vi blev vækket af beskederne hjemmefra, hvor man ville høre om vi var ok. Minareterne opfodrede folk til at komme ud på gaderne og modstå kuppet (hørte vi i fjernsynet) ellers kunne man ikke mærke noget som helst her hos os. Så alt var og er som det plejer i Alanya. Vi kan læse i aviserne og se TV og erfare at der sker ting og sager under overfladen, men vi følger situationen og tager det derfra. Som det ser ud nu, er alt roligt.
De forfærdelige begivenheder i Nice dagen før fyldte også meget og vi var bekymrede for de venner, som holdt ferie på de kanter. De mest akutte spørgsmål i øjeblikket er, hvad sker der egentlig her i verden, hvor er vi på vej hen?
Ellers har ugen været lige så god, som den plejer eller endnu bedre :) Vi har haft besøg hjemmefra og vi har hygget os i den bedste danske stil. Lidt (meget lidt) sightseeing, spist ude, hjemmehygge, god mad, svømning - og selvfølgelig fejrning af fødselsdagsdrengen med de 20 (!) år. Som der stod på en invitation til en vens fødselsdag for nyligt: "60 is the new 20". Så ingen bekymringer der, det er jo ingen alder.
En dag skulle vi på en lille bytur. Juli er ikke den allerbedste måned til den slags, fordi det kan være ret varmt ind i byen. I alle vores 10 år har vi ikke rigtigt haft tid til at besøge fæstningen på borgklippen eller den dejlige gamle bydel Tophane. Men nu skulle det være! Meget enkel lille tur, men det lykkedes alligevel os at komme væk fra hinanden i tre grupper (vi var kun 9). Vores tourguide Hr. L fik lidt feedback - hvordan er det muligt for ham at styre alle de vinrejser, når han ikke engang kan styre sin egen lille familie gennem byen i én flok?? Nå, men det hele endte godt og vi fandt alle sammen vores vej til Ravza, hvor vi fik en dejlig traditionel kebap-frokost.
Fødselsdagen gik i fødselsdagsbarnets tegn: god mad og endnu bedre vin og lidt mere hygge. Kæmpe hummer, Sauvignon Blanc, oksemørbrad, Cannubi, kage, Sauternes... Gaven fra børnene var en sejltur rundt om Alanya og så tog vi til søs dagen efter.
Det var en dejlig oplevelse at se Alanya fra havets side. Det var en flot båd og kun for os, besætningen var sød og maden god. Vi stoppede i flere steder for at få en lille svømmetur. En landkrabbe som jeg blev også lidt bidt af stemingen - måske kunne vi også en dag have en lille båd, bare en lille bitte en :-) Men imens vi venter på det, kunne vi godt tage til en bådtur en anden gang.
Heldigvis har urolighederne i Istanbul og Ankara ikke skræmt alle væk, vi har allerede fået nye gæster i Goldcity. Feriesæsonen er på toppen og der er mange venner her i Alanya lige nu. Så som der ser ud nu, bliver de kommende uger lidt som en gentagelse af de forrige uger: hygge, dejlig samvær, god mad og glade dage. Så på forhånd undskyld - jeg er bange for at de her opdateringer kommer til være lidt ensartige!
Ei kommentteja:
Lähetä kommentti