Kun näkee omaisuutensa laatikkoihin pakattuna ja pahviin käärittynä, näyttää määrä yllättävän suurelta. Mikään minimalisti en ole koskaan ollutkaan (onko muuten sellaista käsitettä kuin maksimalisti, just asking), mutta viime syksystä saakka olen kröhöm ainakin omasta mielestäni ansiokkaasti vähentänyt tavaraa ihastuttavan japanilaisen Marie Kondon opastuksella. Tai siis anteeksi, en vähentänyt vaan säilyttänyt ainostaan sellaista tavaraa, joka säihkyy iloa = Spark Joy. Noh, sitä tavaraa on kyllä aika paljon.
Josta tulikin mieleen, Marie Kondon opeista kirjoitan jonakin päivänä vähän enemmänkin, elämän mullistava taika, uskomatonta, mutta totta ja toimii! Tavararöykkiöt eivät enää hallitse minua, vaan minä tavaroita, mutta ei mitään hampaat irvessä raivaamista vaan kaikki tapahtuu ilon kautta, positiivisesti. Ja vauhtiin päästyä lähes itsestään. Olen fani.
Mutta takaisin muuttoon. Seuraava etappi on, että kaikki nuo valmiit paketit mahtuvat konttiin, joka saapuu ylihuomenna. Vähän alkaa jo hermostuttaa. Mitä jos ne eivät mahdu. Ja mitä jos mahtuvat, tukimmeko heti kättlyssä uuden ihastuttavan kodin valtavalla tavaramäärällä? Noh, nyt ei ole näiden pohdintojen aika. Hyvä tästäkin varmasti tulee.
Loppuaika ennen muuttoa asutaankin sitten aika askeettisissa retkiolosuhteissa. Puhdistava ajatus. Ei mitään tuhaa. Noutoruokaa (tai ihania ystäviä, jotka kutsuvat illallislle :) Viimeiset päivät hyggeä ilman telkkaria. Retkipatja. Pahvilautaset. Suurin osa perheestä on aika innoissan, osa kauhuissaan, kukakohan? Kerron sitten miten meni!
 |
| On the way to Turkey |
 |
| What's going on? |
Puha, pakkedag 1 er i gang. Jeg får sved på panden, selvom jeg ikke skal pakke noget. Heldigvis kræver de tyrkiske myndigheder, at det er flyttefirmaet, som skal stå for alt pakning :) Fire friske unge mænd har pakket hele dagen og stueetagen er ved at være i kasser.
Når man ser alle sine ejendele pakket i kasser og wrapped i pap, ser mængden lige pludseligt ret stort. Jeg har nu aldrig været en minimalist (findes der et begreb som maksimalist, just asking), men siden efteråret har jeg kommet af med utallige ting med hjælp af den dejlige japaner Marie Kondo. Eller undskyld, ikke kommet af men kun bevaret de ting som giver mig glæde = Spark Joy. Jeg må dog indrømme at den slags ting har jeg masser af.
Og det minder mig så om at jeg vil gerne skrive lidt mere om Marie Kondos idéer - magisk oprydning - utroligt men sandt og det virker faktisk! Bunker af diverse rod styrer ikke længere mit liv, nu styrer jeg selv tingene, men ikke på en dårlig eller anstrengende måde men via glæde, positivt! Og når man er kommet i gang så går det næsten af sig selv. Jeg er fan.
Men tilbage til flytning. Næste etape er at alle disse færdige pakker kan være i containeren, som kommer i overmorgen. Jeg begynder at blive lidt nervøs. Hvad hvis der nu ikke er plads nok. Og hvad hvis der er, overfylder vi lige fra starten vores nye hjem med alt for mange ting? Nåh, nu er det måske ikke tid for disse tanker. Det her skal sikkert også blive godt.
Resten af tiden før flytningen bor vi altså i ret asketiske camping forhold. På en eller anden måde befriende tanke, ingen unødvendige ting. Takeaway-mad (eller dejlige venner som inviterer til aftensmad :) Sidste dages hygge uden fjernsyn. Oppustelig madras. Paptallerkener. De fleste i familien er ret begejstrede, nogen ikke så meget - hvem mon det kunne være? Jeg skal nok fortælle hvordan det gik!
